Udvidet søgning
SCREAM AND SCREAM AGAIN
England, 1969
Instruktion: Gordon Hessler
DK-titel: Syre sletter alle spor
AKA: Screamer / Doctor Diabolic / La carrera de la muerte / Lâchez les monstres / Terrore e terrore

Produktion: American International Pictures / Amicus Productions
REVIEW af Caspar Vang [01/08/00]

Amicus, på gyserområdet et af de få britiske alternativer til Hammer Films, leverer med denne (co-produktion med det amerikanske produktionsselskab AIP) lettere rodede gyser en ret interessant variation over Frankenstein-mytologien, der listigt og behændigt blander så forskellige genrer som traditionel vampyrfilm, spionfilm og science fiction. Medicinalgyseren Scream and Scream Again er bedre end man umiddelbart kunne forvente og selv om filmen ofte kan virke en anelse fragmentarisk, skizofren og halvfærdig, så vinder den ved en blændende god rollebesætning, glimrende scenografi af Bill Constable og Don Mingaye, der tydeligt har klemt budgetcitronen til sidste dråbe. Desuden fungerer filmen i kraft af et velskrevet kvikt manuskript, der både indeholder en god opbygning af konflikter, glimrende hurtig og troværdig dialog, og den obligatoriske portion af quasi-videnskabelig nonsens. Scream and Scream Again holder flere kringlede subplots i luften af gangen og det lykkedes til dels også, selv om sci-fi-novicerne og andre uoplyste stakler sikkert vil sidde og undre sig grundigt efter filmens slutning, hvor den faktisk stiller flere spørgsmål end den besvarer.

Selv om Scream and Scream Again foregår i en totalitær fremtidsstat (der til forveksling ligner England i slutningen af 70erne), som er opdelt i et østvest lignende blokforhold med spionage og hele molevitten. Herligheden fungerer faktisk takket være dynamisk instruktion fra den tyskfødte dokumentarist Gordon Hessler, glimrende kameraarbejde og overbevisende scenografi (grænse overgangen og laboratoriet er ret overbevisende). Filmens start er en smule rodet (med mange flash-pans som skal indikere lokationskift), og indeholder ret grinagtigt dialog, som skal etablere den rette spionage stemning. Fx henvender officeren Konratz fra "østblokken" sig til en politiker/videnskabsmand og de taler totalt nonsens om at de har oplysninger om MX-12 så de kan omdirigere K-718, hvilket bestemt ikke giver meget mening. Men da Scream and Scream Agains frenetiske atmosfære først få fat i én, finder filmen ben at stå på og bliver både spændende og medrivende. Og så er det jo ikke hver dag at man ser horrorikonerne Christopher Lee, Peter Cushing og Vincent Price i samme film. Og det alene er bemærkelsesværdigt.

Scream and Scream Again åbner med en idrætsmand, der drætter om af udmattethed. Da han kommer til sig selv opdager han til sin rædsel, at han mangler sit ene ben. Sportsmanden besøger vi flere gang i løbet af filmen, hvor han mister resten af sine lemmer (derfor den engelske titel?) og ender som et hoved i en køleskuffe. Derefter introduceres vi til det fascistiske "ubermench" Konratz (Marshall Jones) som vender hjem til "østblokken" og starter med at myrde den ovennævnte videnskabsmand med et skuldergreb som ville gøre James Bond og Dr. Spock grønne af misundelse. Herefter klippes til en "crimescene" i England hvor en ung kvinde er blevet drænet for blod. Politiets hold, ledet af den skarpsindige inspektør Bellaver (Alfred Marks), besøger pigens hjem. Det viser sig at hun var "logerende" hos den ejendommelige videnskabsmand Dr. Browning (Vincent Price), som dog benægter et dybere kendskab til pigens herkomst og private forhold. Gennem politiet bliver den unge patolog Dr. Sorel (Christopher Matthews) involveret i sagen og da endnu en pige bliver myrdet og drænet for blod efter et besøg på en natklub, beslutter politiet sig for at sætte en fælde for morderen. Inden vi når så vidt er man dog blevet introduceret til flere personer. Den fordækte politiker Fremont (Christopher Lee), som er i klemme efter at et spionfly er skudt ned over "østblokken" og den sympatiske Major Benedek (Peter Cushing), som ikke bryder sig om Konratz forhørsmetoder af unge afhoppere. Benedek må dog lade livet da han (ligesom mange andre i filmen) udsættes for den umenneskeligt stærke Konratz dræbergreb. I England (det må være England, for Trafalgar Square indgår i handlingen) klapper politiets fælde, hvor de bruger en "lokkedue" til vampyr-morderen, hvorpå Sorel og Bellaver kommer på en hidsig jagt efter morderen (Michael Gothard), der har nedlagt fire af politiets mænd med de bare næver. Den prægtige chasescene starter med en biljagt og slutter i et stenbrud, hvor morderen ganske flot bestiger en klippeside med overmenneskelig fart og styrke. Han styrter dog ned, hvorefter politiet konstaterer af han blot er lammet af faldet. De tager ingen chancer og lænker ham til kofangeren på en bil. Da han vågner river han sin hånd af og flygter til Dr. Brownings villa, hvor han kaster sig i et syre bad (derfor den danske titel). Mere ville det være synd at røbe af handlingen, men det viser sig naturligvis at Dr. Browning, der naturligvis er i clinch med regeringen, ikke har helt rent mel i posen og at den politiske intrige vi har fulgt langsomt blandes sammen med "vampyr" sagen.

Skuespillet er ret godt og det velvalgte cast af genreveteraner giver gode præstationer over hele linien. Dog er det ærgerligt at Cushing blot er med i en enkelt scene, men det er alligevel flot at Amicus også dækker mindre roller i filmen med store navne. Det kan også indvendes at filmens slutning måske er en smule for mystisk og at den sagtens kunne vare en halvtimes tid længere, for at samle op på uforløste plottråde. Hvordan man skal tolke filmens sidste få minutter af arisk og politisk invasionsparanoia vil jeg lade stå åbent og overlade til én selv at bedømme. Entydig er den mildest talt ikke.

Den originale engelske version (som har været vist på TV-Danmark) indeholder flot "groovy" musik af David Whitaker, men video udgivelsen fra Esselte/ Orion er taget fra den amerikanske AIP udgivelse, der af uforklarlige årsager indeholder rædselsfuld, malplaceret og ynkelig stueorgel musik af værste og mest uinteressante skuffe af en hvis hr. Kendall Smith. Men ellers står Esseltes udgave virkelig flot. Fans bør opsøge MGMs suveræne DVD-udgivelse der er anamorfisk letterboxed og udgivet som double freature med Gordon Hesslers Manden i den røde kiste (The Oblong Box, 1969).


KARAKTERBOKSEN
Lars Gorzelak Pedersen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven