Udvidet søgning
SCREAM: DIRECTOR'S CUT
USA, 1996
Instruktion: Wes Craven
DK-titel: Scream: Director's Cut
AKA: Scream

Produktion: Dimension Films / Woods Entertainment
REVIEW af Caspar Vang [01/05/00]

I forbindelsen med forventningerne op til biografpremieren på Scream 2 i 1998, udsendte produktionsselskabet Miramax en... 'omklippet' må være det rette ord, udgave af deres skrækfilm succes Scream (97). Denne udgivelse skulle presse citronen og klemme de sidste penge ud af de slasher hungrende teenagere inden de kunne gå i biografen og kaste sig over den første sequel, i hvad der i skrivende stund har udartet sig i en trilogi og gyserfilm historiens måske mest overvurderede filmserie. Filmen er naturligvis også tilgængelig herhjemme gennem videoudgivelsen fra Kavan/Scanbox som på bagsiden af omslaget citerer Ekstra Bladet (kan det være vores x-Inferno yndling Nicolas Barbano som står bag det vrøvl?) for flg.: "Det længste skrig (..) tyve sekunder, skulle det gøre en forskel? Ja, når det drejer sig om klimakset i drabsscenerne: Alle de korte glimt, som viser os det frygtelige, der sker med ofrene! Den slags blodige synsindtryk bliver hængende i bevidstheden bagefter".
Jo tak, Ekstra Bladets skribent er et oplagt offer for den hyppige selvsuggestion, som eksempelvis fik kritikere verden over til at udnævne Tobe Hoopers klassiske Motorsavsmassakren (The Texas Chainsaw Massacre) (74) til filmhistoriens mest voldelige film, selv om det meste vold er off screen og langt de fleste ubehageligheder blot er antydede. Ikke at Texas Chainsaw Massacre bør sammenlignes med Scream, men da en nærmere undersøgelse af de to udgavers spilletid, Scream (106:32) og Scream - Director's Cut (106:36), afslører at Director's Cut blot er fire sekunder længere end originalen, må det være nærliggende at antage, at Ekstra Bladets anmelder har fantaseret sig til alle de dejligt voldelige scener som ikke er tilstede i undertegnedes eksemplar af filmen.

68.000 kr.- spørgsmålet er så naturligvis hvad de famøse fire sekunder viser og om filmen er blevet en bedre film gennem filmselskabets omklipning, som kassette omslaget i øvrigt kalder: "Dette er Scream som Wes Craven vil have at du skal opleve den. Tør du for alvor?". Desværre turde jeg. Kavans genudgivelse er primært interessant fordi filmen er præsenteret i letterbox format, hvilket bibeholder Mark Irwins glimrende fotografering i sin originale (1:2,35) ratio, hvilket givetvis vil interessere fans. Filmen er stort set den samme den samme, og jeg vil skyde på at man kunne vise en uvidende de to udgaver uden at denne ville bemærke en forskel, men jeg skal da ikke skjule at jeg æstetisk nød filmen i højere grad end ved første gennemsyn. At billedsiden er pænere, gør desværre ikke filmen bedre, men der er faktisk et par mord som 'virker' mere eksplicitte, simpelthen fordi man bedre kan se hvad der foregår, uhindret af pan&scan processen der irriterede på den danske salgskassette af originaludgaven. Her tænker jeg primært på mordet på Casey (Drew Barrymore), Principal Himbrey (Henry Winkler) og kameramanden Kenny (W. Earl Brown).

Herefter følger en gennemgang af de ændrede/tilføjede scener.
1): I scenen hvor Casey skal svare på morderens spørgsmål i telefonen, svarer hun forkert og kæresten Steve mister sine indvolde på terrassen. Indstillingen (7:52) består af et medium-long shot af Steve som er bundet/tapet fast til en stol og hans indvolde falder ud af maven og lander ved siden af hans højre ben. I original udgivelsen ser man kun tarmene hænge, så indstillingen er en smule længere da de inkluderer tarmenes bevægelse.
2): Senere i samme scene, efter at morderen har dolket Casey i halsen og brystkassen, opdager faderen Caseys blodige lig som er trukket op i et træ. Fra et medium shot af faderens ansigt, hvor han kaster sig fremad, klippes til et POVagtigt tracking shot (12:33), hvor han (og derfor kameraet) kameraet bevæger sig frem mod Caseys blodige lig i træet. I original udgivelsen er dette tracking shot noget kortere, da kameraturen gengives i fastmotion, for at højne chokeffekten. I Director's Cut får øjet altså lov til at dvæle et sekund eller to længere ved billedet af liget i træet, som i begge tilfælde slutter med et closeup at Caseys ansigt.
3): I filmens klimaks planlægger Stu (Matthew Lillard) og Billy (Skeet Ulrich) hvorledes de skal slippe godt fra mordene, og bliver enige om at stikke hinanden med deres kniv, så drabene ser ud til at være udført af Sidney (Neve Campbell). Billy stikker Stu med en kniv fire gange og 2. og 3. stik (92:06) ser man i fire indstillinger hvor Billy stikker Stu og hvor Stu viger tilbage i smerte. Således: Billy stikker (medium shot)/ Stu viger tilbage (medium shot)/ Billy stikker (medium shot)/ Stu viger tilbage (medium shot) - alle filmet i shot/reverse shot. Scenen er i modsætning til hvad man skulle tro ikke længere. I original udgivelsen foregår 2. og 3. knivstik blot off screen og over et reaction shot af Neve Campbell høres stikkene.
4): I samme scene klager Stu over at han er svimmel. Efter at han er stukket 4. gang (92:38) drypper hans blod ned på gulvet fra hans sårede arm. Kameraet tilter og følger blodets bevægelse ned på gulvet og afslører en blodpøl på gulvet. I original udgivelsen tilter kameraet ikke, og man ser derfor aldrig blodpølen, men hører kun dryppene af blodet der rammer gulvet.

Desuden bør det nævnes at mordet på Himbrey (51:10) faktisk er mere blodigt, da original udgaven simpelthen ikke viser billedets fulde bredde så man ser mordet. Katte/hundelem scenen hvor Tatum (Rose McGowan) får hovedet i klemme i garage døren, var jeg overbevist om var længere, men der var jeg tilsyneladende faldet under samme hypnotiske effekt som min kollega fra Ekstra Bladet. Efter at have sammenlignet de to scener utallige gange, er jeg overbevist om at scenen ikke er længere. Men da flere internet kilder nævner den som længere, skal jeg ikke udelukke at det famøse closeup af Tatums hoved som kommer i klemme, er få frames længere i Director's Cut, men det er næppe synligt for det blotte øje.

Som det fremgår af ovenstående nød jeg filmen en smule mere end ved første gennemsyn, hvorfor det også er rimeligt at tildele netop denne udgave 2 kassetter, udelukkende for den nye beskæring af billedet og filmens korte dvælen ved de mere ondskabsfulde detaljer. For fans af filmen må dette dog kaldes den definitive udgivelse, selv om det er pinligt at kalde den et decideret Director's Cut. Hvis du kan lide Scream så køb den, hvis ikke - så hold dig væk.

For yderligere information om filmens handling henvises til min anmeldelse af original udgaven.




uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven