Udvidet søgning
DEADLY BLESSING
USA, 1981
Instruktion: Wes Craven
DK-titel: Krybende rædsel

Produktion: PolyGram Filmed Entertainment / Inter Planetary
REVIEW af Caspar Vang [01/06/00]

Efter to skrækklassikere (Last house on the Left (72) og Slagterbanden (The Hills Have Eyes) (77)) samt tv-produktionen Stranger in Our House / Summer of Fear (78) er genreinstruktøren Wes Cravens Krybende rædsel, et forsøg i den forsømte rural-gothic subgenre, desværre lidt af en skuffelse. På trods af at Cravens mise en scène flere steder tildeler filmen en bedre stemning og atmosfære end det svage manuskript fortjener, kan et par glimrende sekvenser og en fin slutning (op til den obligatoriske post-Carrie cliffhanger) ikke skjule at manuskriptet er løst og rodet, hvor styrken ved Cravens tidligere film var stramme, simple og kontante manuskripter, som turde insistere på en besynderlig, skræmmende og nærmest sadistisk dvælen ved detaljerede voldshandlinger.

Krybende rædsel har også det problem at den genremæssigt stiller sig mellem to stole, uden nogen sinde rigtig at vælge side. Dels slasher og suspense film, dels supernatural thriller lader den aldrig publikum få greb om hvad den egentlig vil, hvorfor man heller aldrig kommer ind under overfladen på det rodede plot. Craven benytter sig af klassiske slasher elementer som veltimet brug af POV shots, dog uden nogensinde at føre dem effektivt sammen med historien. På det visuelle plan eksperimenterer han også med slowmotion, drømmesekvenser og rød tintede billeder, et element som går igen fra Slagterbanden (The Hills Have Eyes) (77), hvilket han i Krybende rædsel kun til dels slipper godt fra.

Filmen udspilles på et landsted hvor den unge Martha Schmidt (Maren Jensen) har giftet sig med den tidligere religiøse fundamentalist John (Jeff East). Johns familie som bor på nabogården, tilhører den religiøse sekt 'Hittitterne' som er en slags ekstreme Amish folk. Lederen Isaiah Smith (Ernest Borgnine) har slået hånden af sønnen efter hans giftermål med Martha, som han betegner som slangen i paradis. John dør imidlertid, da han bliver knust under en traktor, og nogle af Marthas veninder fra byen ankommer for at støtte hende i den svære tid efter dødsfaldet. Sektens unge mænd William (Michael Berryman) og Jim (Douglas Barr) begynder at interessere sig i de besøgende (Berryman nøjes med at lure på dem), og da William forsvinder på mystiske vis begynder de forskellige grupper at mistænke hinanden for slet spil. Veninden Lana (Sharon Stone) begynder at have underlige drømme, med kraftige seksuelle undertoner og begynder at tro på at noget overnaturligt forfølger hende. Disse drømme begynder tildels at manifestere sig i virkeligheden, hvilket resulterer i en scene med et badekar og en slange mellem den badenes ben (Freud alarm). Tyvstjålet fra Cronenbergs Parasit morderne (Shivers) (75) og genbrugt med Kruegers handske i Cravens egen Morderisk mareridt (Nightmare on Elm Street) (84). Spoileralarm!... Den tvekønnet nabopige, som maler idylliske, men mystiske malerier med en besættelse af Marths, og hendes overbeskyttende moder, viser sig at være gerningsmændene bag mordene, men Craven holder sig alligevel ikke helt fra de overnaturlige elementer i filmens påklistrede og unødvendige 'chok-slutning', som i øvrigt skulle være udeladt i de engelske udgivelser af filmen. Her ankommer den succubus (kvindelig sex-dæmon) som er refereret til flere stede i filmen, i en tordnende hysterisk sekvens, med æstetisk vægt på den blå og røde farve pallette.

Craven fanger til tider en ret uhyggelig stemning, ensomheden, det skræmmende og det tidløse i det landlige, og bevæger sig ind på temaer om seksuelle fortrængninger og religiøs fanatisme som modpol til sekulariseret civilisation. Idéerne bliver desværre aldrig fulgt til døren og de få øjeblikke af krybende rædsel som Craven opbygger går tabt i manuskriptets ubeslutsomhed. James Horners musik er dog glimrende at lytte til mens man venter på den fine finale. Skuespillet er en smule fladt og uinspireret, men Borgnine er som sædvanlig seværdig, i rollen som den religiøst fanatiske Isaiah.


Anmeldt version: Deadly Blessing. Dist.: NTC Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 97 min.
DVDTJEK
Deadly Blessing. Dist.: NTC Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 97 min.

Den amerikanske skive fra Umbrella indeholder godt nok kommentarspor af Wes Craven, men kan man klare sig uden det, er NTC Films danske release af Deadly Blessing (1981) et glimrende køb. Især når det kan støves op hos Tiger (og sikkert også i andre billigbutikker) til 25 spir.

Skiven er i nydelig kvalitet og indeholder filmen i anamorfisk lbx (1,85:1 OAR) og Dolby Digital 2.0. Undertekster er på dansk, finsk, svensk og norsk. Bonusmateriale er der intet af.

Vang (juni 2010)
KARAKTERBOKSEN
Kim Bruun Dreyer
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven