Udvidet søgning
LET'S SCARE JESSICA TO DEATH
USA, 1971
Instruktion: John D. Hancock
AKA: The Secret Beneath the Lake / Grauen um Jessica / What Killed Sam Dorker? / La maldición de los Bishop / La morte corre incontro a Jessica / Lasciate che Jessica muoia

Produktion: Paramount Pictures / The Jessica Company
REVIEW af Caspar Vang [29/10/09]

I 70'erne viste gysergenren for alvor tænder på mainstream-fronten. Ikke siden 30'ernes klassiske store horrorfilm og Hammers genopdagelse af genren havde horror solgt så godt. Billigt producerede gyserfilm med kunstnerisk tyngde, som for eksempel Wes Cravens Rædselsnatten (The Last House on the Left, 1972), Tobe Hoopers Motorsavsmassakren (The Texas Chain Saw Massacre, 1974) og John D. Hancocks her anmeldte Let's Scare Jessica to Death løftede ambitionerne fra drive in-biografernes B-film og dobbeltforestillinger. Filmene fangede tilmed publikums interesse, seriøse filmkritikere begyndte at tage genren alvorligt, og snart var horror-genren igen i de store filmselskabers søgelys, hvilket betød større budgetter, større ambitioner og gigantsucceser som Eksorcisten (The Exorcist, 1973) og Dødens gab (Jaws, 1975). De store klassikere er altid værd at gense (der er vel for pokker en grund til, at de er blevet klassikere), men personligt synes jeg nu, det er sjovere at snuse rundt i gyserbagkataloget efter skrækperler fra perioden, inden 70'ernes gyserbølge for alvor rullede.

For efterhånden en del år tilbage læste jeg den positive omtale af Let's Scare Jessica to Death i Phil Hardys The Aurum Film Encyclopedia: Horror og forsøgte forgæves at opdrive filmen. Glemte den igen, indtil jeg tilfældigt stødte på den på en filmblog. Paramount havde DVD-udgivet filmen, der tilsyneladende har skræmt brune streger i bukserne på en hel amerikansk generation omkring 1977, hvor den blev vist i tv, så den måtte jeg bare have kløerne i. At en film har skræmt en hel generation af unge, amerikanske tv-kiggere betyder ikke nødvendigvis, at den er god (hvem husker ikke de skrækindjagende dræbersten fra The Killings at Outpost Zeta (1980), der i starten af 80'erne blev vist i tv herhjemme under titlen Farlig planet), men forventningerne holdt heldigvis stik.

Let's Scare Jessica to Death er et opsigtsvækkende og atmosfærefyldt genremiks, der blander personlig psykose, vampyrisme og spøgelsesfortælling. En skummel, overset (i hvert fald herhjemme) gysergodbid, der med opfindsomhed, talent, en håndfuld stærke præstationer i centrum for filmens uhyggelige psykosefortælling og en effektiv atmosfære formår at trodse stort set alt, hvad der har været af budgetmæssige begrænsninger. Er man til glatpoleret Hollywood-horror og foretrækker måske ligefrem Nicolas Cage-udgaven af The Wicker Man (2006) frem for Robin Hardys hårrejsende original, bør man selvsagt springe Let's Scare Jessica to Death over. Men ellers er det bestemt en film, der må være i alle gamle horror-rotters interesse.

Et interessant aspekt af Let's Scare Jessica to Death er, at filmen fænger på trods af, at vi aldrig er i tvivl om, at vi i bund og grund befinder os i en ituslået psyke. Vi er godt klar over, at rædslerne ikke er virkelige. Heldigvis akademiseres og tørlægges materialet ikke som i de ellers fremragende filmatiseringer af De uskyldige (The Innocents, 1961) eller Spøgeriet på Hill House (The Haunting, 1963). I stedet beder filmen publikum lege med på psykosen. Det er en film af den type, der ligesom beslægtede værker som Videodrome (1983) og Chok (Repulsion, 1965) sænker os ned i en skridende virkelighedsopfattelse, men aldrig giver os en facitliste. Hvad er udenfor og indenfor psykosen? Jessica er godt nok gakgak, men hvad nu hvis spøgeriet alligevel er virkeligt nok, men blot forstærkes af hendes sindssygdom. Forsøger man at kværne plottet med logik, falder det, som i de fleste gode gyserfilm, sammen. Og vil man have fuldt udbytte af filmen, bør man se den uden at have læst nedenstående synopsis, som jeg med vilje har gemt til sidst, så den er lettere at springe over.

Jessica (Zohra Lampert) er nyudskrevet fra opholdet på en psykiatrisk afdeling. Hun taler med sig selv, er pænt dødsfikseret (hendes hobby er at tage aftryk af gravstensindskrifter), kører rundt i en ildevarslende rustvogn og ser spøgelser i ny og næ. Samtidig holder hun lav profil. Kæresten og vennen skal jo helst ikke tro, at hun er alt for sær. Trekløveret Jessica, kæresten Duncan (Barton Heyman) og vennen Woody (Kevin O'Connor) er trætte af det nedslidende New York-liv og beslutter sig for at prøve lykken på en lille ø ved Connecticuts kyst. Her forsøger de at få en lille æbleplantage til at fungere, mens deres nyfundne ven, den mystiske Emily (Mariclare Costello), har et par farlige hemmeligheder at bryde idyllen med. I den lille by taler man om en druknet vampyrpige, der lever i søen bag plantagens hovedbygning, og på loftet finder Jessica et foto af de tidligere beboere. Beboere, der virker uhyggeligt velkendte.


Anmeldt version: Let's Scare Jessica to Death. Dist.: Paramount. DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 88 min.
DVDTJEK
Let's Scare Jessica to Death. Dist.: Paramount. Medie: DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 88 min.

Paramounts release af lavbudgetgyseren Let's Scare Jessica to Death er desværre ikke helt den overdådige goodiebag, man kunne ønske sig. Okay, først og fremmest er det rart, at filmen endelig er tilgængelig på DVD (i et lækkert, anamorfisk 1,85:1-transfer med god Dolby Digital-lyd og valgfrie engelske undertekster). Men det havde nu været ekstra rart med noget bonusmateriale (fx kommentarspor) eller en booklet, der kunne kaste mere lys over denne særprægede, men vellykkede lille genresammenrøring.

Vang (oktober 2009)
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven