|
DK-titel: Fragile
AKA: Fragile: A Ghost Story
Produktion: Canal+ / Castelao Producciones S.A. / Filmax International / Atena 3
|
REVIEW af Caspar Vang [02/09/08]
Europæiske gyserfilm står særligt stærkt for tiden. Men det er ikke kun Frankrig og England, der gør sig bemærket på gåsehudsfronten, for den spanske filmscene har de seneste par år udklækket en række talenter, som med en række interessante værker forsøger at gøre Spanien til Europas horror-nation número uno. Det er folk som Álex de la Iglesia, Alejandro Amenábar, Norberto López Amado, Paco Plaza, Nacho Cerdà, Juan Antonio Bayona - samt instruktøren Jaume Balagueró, der står bag den spanske spøgelsesgyser Fragile.
Der er få dage til, at børnehospitalet Mercy Falls Hospital på den engelske kanal-ø Isle of Wight drejer nøglen om. Alt, bortset fra det mest nødvendige, er pakket ned, stedet kører på vågeblus, og både personale og patienter skal overflyttes til et af øens nyere, større og mere moderne hospitaler. Amy (Calista Flockhart), en sensibel, ung kvinde, er ny på natholdet og tager hurtigt den indesluttede Maggie (spillet af debutanten Yasmin Murphy) til sig. Maggie og den lille flok børn er bange. De hævder, at stedet hjemsøges af Charlotte, den mekaniske pige, som holder til på den lukkede, tredje etage. Amy begynder at tro mere og mere på Maggies historie, og da hun selv begynder at se gespenster, og en dreng skades voldsomt af knoglebrud, fremprovokeret af en usynlig kraft, beslutter hun sig at grave i historien, som fører tilbage til 50'erne og en sygeplejerske, der knytter sig en anelse for stærkt til børnene.
Med den amerikanske stjerne Calista Flockhart, kendt fra tv-serien Ally (1997-2002), i hovedrollen og en engelsk lokalitet som rammen om fortællingen er der ikke tvivl om, at Fragile-instruktøren skærer sit gys med internationalt sigte. Balagueró har tidligere serveret de relativt afdæmpede gyserfilm De navnløse (Los sin nombre, 1999) og Darkness (2002), men denne gang har han, i hvert fald i Fragiles første time, sat tempoet yderligere ned. I visse passager virker Balaguerós film mest som et drama. En slags kærlighedsdigt til sygeplejerskerne på børnehospitalet Mercy Falls - uden tvivl tænkt som en cadeau til selvopofrende voksne, der hjælper børn i nød over alt i den virkelige verden - hvilket giver fortællingen en tungsindig og lidt uventet kant. Heldigvis ender det ikke i letbevægelig snøften og rørstrømske børneomfavnelser, for Fragile er samtidig en ganske effektiv lille spøgelsesgyser, som selv de mere hærdede horror-aficionados roligt kan give en tur i afspilleren.
Balagueró og hans medmanuskriptforfatter Jordi Galcerán etablerer med fin fornemmelse for spøgelsesgenren en række velkendte elementer: Et kæmpe hus, en længe glemt hemmelighed, et aflåst værelse (i dette tilfælde en hel etage), en gruppe personer isoleret fra hjælp og en hovedperson, der begynder at grave i mysteriet, men har problemer med at overbevise andre om, at der foregår noget overnaturligt. Ja, det lyder faktisk næsten for velkendt, men sat i scene fungerer det fint. Historien formes med rødder i tesen om, at jo længere filmen tager sig tid til at bygge sit scenarium op, jo mere føler vi med vores hovedpersoner, hvorefter Balagueró introducerer os nænsomt til filmens univers og personer: Den lille kerne af sengeliggende børn med et par hjælpere og den sympatiske læge Robert (Richard Roxburgh, der er så god her, at jeg næsten tilgiver hans rædsomme præstation som Dracula i Stephen Sommers' legetøjs-horror-fest Van Helsing (2004)) som den voksne og skeptikeren, der hovedrystende ser til, mens ondskaben knækker livet ud af hans børn. Hans modpol er sygeplejersken Amy. Den altruistiske dagdrømmer, der hurtigt lever sig ind i børnenes fantasi, men da vi lærer, at hun stadig er plaget af en episode, som kostede en tidligere patient livet, bliver vi i tvivl om, hvorvidt det måske er egne Amys dæmoner, der gør hende psykologisk ustabil og følsom over for sygeplejerskefagets mørkere sider. Vi lærer Robert, Amy og børnene godt at kende, før gespenstet fra den aflåste, lukkede afdeling på tredje etage slipper sin vrede løs. Hvilket giver pote i enden, da de fleste blandt filmens øvrige persongalleri fremstår mere end en smule arketypiske. Især de to synske søstre, der indvier Amy i, at kun en person, der nærmer sig dødsriget, kan se spøgelset (så kan I jo selv prøve at regne resten ud), er som taget ud af Nicolas Roegs suveræne Rødt chok (Don't Look Now, 1973) og bringer uundgåeligt et lidt overbærende smil frem hos de seere, der er velbevandrede i genren.
Bortset fra et fint hovedpersongalleri, der fungerer bedre, som filmen skrider frem, og synes at holde sammen på de næsten lidt for kendte elementer, er Fragiles største force billedsiden - eksekveret af den prisbelønnede filmfotograf Xavi Giménez, der også stod bag de flotte og triste billeder i Balaguerós De navnløse og Darkness samt Naco Cerdàs spooky The Abandoned (2006). I Fragile får han det bedste ud af de triste efterårs- og vinterstemninger på Wight, hvilket etablerer en foruroligende tone, der svøber sig ildevarslende om filmens begivenheder.
Europæiske gyserfilm, og måske i særdeleshed de spanske, synes for tiden at være besat af de eventyrlige fortællingers mørke. I den henseende er Fragile beslægtet med Guillermo del Toros Pans labyrint (El laberinto del fauno, 2006) samt Juan Antonio Bayonas Børnehjemmet (El orfanato, 2007), der på samme måde var formet som eventyrlige fortællinger i en grusom verden. Til sammenligning virker Fragile dog mere jordnær og en anelse mere afdæmpet med sin sørgmodige Tornerose-tematik, inden grusomhederne tager fat i den voldsomme finale, som efter godt en times spilletid introducerer et nederdrægtigt gespenst, der ligner en krydsning mellem den skræmmende Sadako fra The Ring-serien og rock-gotik fra en skrottet Nine Inch Nails- eller Marilyn Manson-musikvideo. Lidt særpræget og mere end en anelse out of place, men i enkelte øjeblikke ret effektiv, hvis man er i den rette stemning. Især det flotte klimaks, hvor stedet i bedste Chokhouse (Suspiria, 1977)- og Ondskabens slot (House of Usher, 1960)-stil bogstaveligt taget smuldrer om ørerne på vores hovedpersoner, er flot realiseret og vidner om en instruktør, der kan sin genre og dens virkemidler til fingerspidserne.
Grundlæggende savnede jeg dog lidt nytænkning, hvilket vi til gengæld får på fuldt tryk i instruktørens næste, zombiebesættelsereportagegyseren [Rec] (2007) - kommer senere på året i en amerikansk genindspilning under titlen Quarantine (2008) - hvor Balagueró deler instruktørstol med kollegaen Paco Plaza. Herlig digitalgyser med turboen i bund. Holder du af europæiske skrækkfilm med fart på, er det den, du skal leje, næste gang du forvilder dig ind i videobiksen.
Ivana Baquero, der senere fik stor succes gennem sin hovedrolle som Ofelia i Pans labyrint, medvirker i øvrigt som en af de plagede børn, men jeg må indrømme, at jeg missede hende.
Anmeldt version: Fragile. Dist.: Midget Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 97 min.
|
DVDTJEK
Fragile. Dist.: Midget Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 97 min.
Det er Midget Entertainment, der står bag den danske DVD-udgivelse af Jaume Balaguerós fine, lille spøgelsesgyser Fragile. Selve filmen står ganske fint (anamorfisk letterboxed), og selvom farveskalaen ligger i det grønlige, blå og grå område, er filmen ikke synderlig plaget af den begrænsede palet. Der er fine farvenuancer, og billedet står naturligt skarpt. Undertekster fås på dansk, og der er to lydspor: Dolby Digital 5.1 og DTS 5.1.
Ud over selve filmen får vi trailers for 1408 (2007), Behind the Mask (2006) og Straightheads (2007), samt en ganske udmærket making of-featurette (21 min.), udarbejdet som promotion for filmen.
Caspar Vang (september 2008)
|
