REVIEW af Kristian Roldsgaard Jensen [05/08/08]
Vi har nok alle hver vores præferencer, når det kommer til filmskurke. Hvad end det er Darth Vader, Jokeren eller Sorteper, så er der altid en skurkagtig karakter, som bare er mere ondskabsfuld end alle de andre, og for mig er det nazister. For hvem er mere skurkagtig end de mennesker og den ideologi, der repræsenterer noget af det værste, der nogensinde er hændt i verdenshistorien? Hitler og hans håndlangeres påståede okkulte interesser er især noget, der har bidt sig fast i moderne filmskabere, tænk bare på nazisterne i
Raiders of the Lost Ark (1981) og
Indiana Jones and the Last Crusade (1989) eller Karl Ruprecht Kroenen i
Hellboy (2004), og det er da også kombinationen af overnaturlige evner og fascistisk ideologi, der udgør kernen i Steve Barkers spøgelsesfilm
Outpost (2008).
En gruppe lejesoldater bliver hyret af den hemmelighedsfulde Hunt (Julian Wadham) til at udforske en forladt bunker et sted i det krigshærgede Østeuropa. Da soldaterne ankommer til det store bunkeranlæg, begynder deres radioudstyr pludselig at opfange mystisk støj, og det bliver endnu mere mærkeligt, da de i et af bunkerens mange rum finder en bunke lig, der ser overraskende friske ud. Noget er helt galt, og soldaterne begynder at tro, at Hunt løg, da han sagde, at det bare var en rutineundersøgelse af et forladt bunkeranlæg. Som et lyn fra en klar himmel bliver soldaterne pludselig overfaldet af nogle mystiske fantomer, der træder ud af de omkringliggende skove, og inden længe er den første af deres soldaterkammerater endt som kanonføde. Det viser sig nemlig, at soldaterne er havnet i en gammel tyskerbunker fra 2. Verdenskrig, hvor nazisterne udførte grufulde eksperimenter med elektromagnetiske felter i håb om at skabe en udødelig supersoldat, hvilket umiddelbart ser ud til at være lykkedes for dem, da fantomerne bærer tyske uniformer. Soldaterne skal nu forsøge at slippe med livet i behold, hvilket naturligvis ikke er nogen nem opgave, når man har en gruppe udøde nazifantomer stående ude foran hoveddøren.
Outpost er først og fremmest en spøgelsesfilm i stil med Michael J. Bassetts
Deathwatch (2002), Ken Wiederhorns
Shock Waves (1977) eller Michael Manns
The Keep (1983), hvor en gruppe mennesker bliver isoleret og skal kæmpe med en ukendt kraft, der truer med at tage livet af dem. Men samtidig låner
Outpost en hel del stilistiske træk fra andre horrorgenrer. Eksempelvis er spøgelserne i filmen ikke rigtige spøgelser, hvis man tænker på de genrekonventioner, som andre spøgelsesfilm har opstillet i tidens løb. Nazifantomerne kan eksempelvis ikke gå igennem vægge eller blive usynlige, men derimod er de udødelige og kan håndtere våben som eksempelvis knive eller geværer. Det er altså en blanding mellem spøgelser og zombier, der udgør truslen i
Outpost, hvilket kunne lyde som en alvorlig genreforvirring, men overraskende nok så fungerer det helt fint i Barkers film, da han sammen med manuskriptforfatteren Rae Brunton formår at give en troværdig forklaring på fantomernes opståen, jævnfør de førnævnte nazieksperimenter.
Teknisk er der ikke en finger at sætte på
Outpost, der emmer af godt og solidt filmhåndværk. Filmen er vanvittigt godt filmet, og farverne er holdt i blege grå og grønne nuancer, og man får virkelig fornemmelsen af at være til stede på et gudsforladt sted i den triste del af Østeuropa. Samtidig er lyssætningen genial, og der leges med skygger og kontraster i stor stil, hvilket beviser, at man sagtens kan få et effektivt gys ud af et relativt speget budget, så længe man har ordentlige håndværkere til at udføre arbejdet. Effekterne er ligeledes gode, og gudskelov slipper vi for kiksede CGI-effekter, der ellers ofte bliver brugt i den type film. Hovedkulissen, bunkeren, er også flot dekoreret, så den ser tilpas forfalden og uhyggelig ud. Det er tydeligt, at instruktøren har ønsket at skabe en trykkende og indelukket stemning i bunkeren, og det lykkes også helt og aldeles. Men samtidig er der også blevet plads til små sjove gimmicks. En af mine favoritscener er da også, hvor soldaterne falder over en gammel filmfremviser, der naturligvis har en film siddende i, der viser, hvad der egentlig forgik i bunkeren under krigen. Den lille film starter med at vise nogle læger, der eksperimenterer på uskyldige soldater, hvorefter der klippes over til en tysk animeret propagandafilm, der er helt i samme tegnestil som Nazityskland brugte til deres propagandaplakater. Den lille tegnefilm er naturligvis karikeret og overdrevet, men den passer samtidig rigtig godt til filmens tema omkring gale nazilæger og nazisternes higen efter verdensherredømmet. Samtidig viser den også, at filmholdet har tænkt over tingene, inden filmen skulle laves.
Der er selvfølgelig også enkelte problemer med
Outpost, deriblandt det flade skuespil, og den generelt gode historie virker ind i mellem lidt rodet. Men er man fan af gale nazilæger og okkulte fascister, så er
Outpost en god oplevelse og bestemt et kig værd.