Udvidet søgning
28 WEEKS LATER
England / Spanien, 2007
Instruktion: Juan Carlos Fresnadillo
DK-titel: 28 uger senere
AKA: 28 semanas después

Produktion: DNA Films / Figment Films / UK Film Council / Fox Atomic / Sociedad General de Cine (SOGECINE) S.A. / Koan Films
REVIEW af Søren Hardy Rasmussen [03/03/08]

28 uger senere tager fat, hvor forgængeren, Danny Boyles 28 dage senere (2002), slap. Der er gået 28 uger siden udbruddet af Rage-virussen, og et mennesketomt England er klart til at blive genbefolket. Amerikansk ledede NATO-tropper har erobret det øde land og er ved at repatriere de eksil-englændere, som nåede at slippe væk fra den oprindelige katastrofe. Men generalerne ved godt, at der er risiko for et nyt udbrud, og sikkerhedsniveauet er nogenlunde lige så højt, som spændingerne er høje blandt besættelsestropperne og den tilbagevendte befolkning. Folk bor i sikkerhedszoner under skarpt opsyn, og der tages ingen chancer med risikoen for et nyt udbrud. NATO vil genbebo og genopbygge, men generalerne er også realistiske og ved, hvad der må gøres, hvis virussen bryder ud igen - og løsningen er meget kynisk. Code Red hedder nødproceduren, der lurer i baghånden på generalerne, og den er ikke køn.

Filmens begyndelse er stærk og lægger en god, skummel stemning fra første øjeblik. Det er mørkt og truende, selv midt i et forsøg på familiehygge. Man aner, at verden er anderledes: ond, grusom og meget påtrængende. Ideen med zombier, der ikke bare vakler langsomt af sted, men rent faktisk spurter fremad som galninge, hæver uhyggen ganske højt. De levende har ingen fordele og er virkelig fortabte midt i dommedagsstemningen.

Kærlighed og poetisk hævn bringer smitten tilbage blandt befolkningen. I en tragisk og rørende scene begynder katastrofen igen. Det er så dumt, at det virker dybt realistisk. Kun mennesker kunne skabe et så tåbeligt sikkerhedssystem, der så fuldstændig fejler og til sidst kun levner plads til en ting: CODE RED! Herfra bliver 28 uger senere for alvor en blodig og grum oplevelse.

Under filmen følger vi en familie, der prøver at starte forfra. Faderen, spillet af Robert Carlyle, og børnene Tammy (Imogen Poots) og Andy (Mackintosh Muggleton) prøver at komme videre efter tabet af deres mor, som døde under Rage-udbruddet. Vi følger også Deltaforce-skarpskytten Doyle, som er en del af NATO-styrken, der bevogter Londons sikre grønne zone. Doyle (Jeremy Renner) er en klassisk helt. En stoisk soldat der siger ”fuck” en del og i sidste ende altid gør det rigtige. Medicineren Scarlet, som spilles af smukke Rose Byrne, er medicinsk chef og også en del af NATO-styrken. Til hende falder opgaven at rede kuren mod smitten fra den hurtigt eskalerende katastrofe.

Der er en grum realisme over 28 uger senere, som giver filmen troværdighed. Det håndholdte kamera, den hurtige klipning og de til tider grumsede effekter hæver følelsen af realisme. Der er en dokumentarisk visuel æstetik over meget af filmen. Små glimt af sort-hvide overvågningsbilleder og høje super-total-kameravinkler skærper følelsen af overvågning og realisme. Skarpskytten Doyle og hans aftenhygge, i Londons skyline, med de andre Delta-skytter på hustagene er endnu en hentydning til overvågning og giver, trods den let løsslupne stemning, følelsen af en tung vægt, der hænger over det unge engelske samfund. Truslen om et nyt udbrud hænger som et tungt tæppe over alt, hvad der sker i filmen.

Overalt venter apache-gunships og kampklædte tropper på det mindste tegn på ballade. Oprydning og genopbygning er i gang, og analogierne til det erobrede Irak er svære at overse. Det sikrede område i London hedder oven i købet green zone, ligesom det gør i Bagdad. 28 Uger Senere bliver hurtigt en grum analogi på den kyniske og talentløse håndtering af Irak-krigens første år, men politiske budskaber stjæler dog ikke for meget af filmens handling. Zombiefilmen har altid været en kommentar til nutidens samfund og den måde, vi vælger at leve på som mennesker.

Zombiernes mangel på initiativ, deres lemming-agtige adfærd, har altid gjort dem til god symbolik over menneskeracen, men zombierne i 28 uger senere er anderledes, og filmen er ikke en rendyrket zombiefilm i klassisk forstand. Irak-symbolikken er dog ganske klar. Noget af det mest fascinerende, som i mange andre beslægtede film, er de mennesketomme byer og landskaber.
Den døde civilisation og enden på det menneskelige samfund er måske i virkeligheden det mest skræmmende ved zombiegenren. Det døde London, kun befolket af soldater og lig, er et godt gys værd og minder sit publikum om, hvor meget vi skal værdsætte vores skrøbelige samfund.

28 uger senere handler om hybris og nemesis, både på det personlige plan og det helt store strategiske. Hybris, nemesis og opofrelse. Familiefaderen, som tror, han kan undslippe fortiden, og generalerne, som tror, de har helt styr på situationen, begår alle en hybris, som hævner sig ganske grusomt. Det er også en historie om, hvordan man vender tilbage til normaliteten, efter det forfærdelige, man har oplevet, de rædsler, man har set, og de forfærdelige ting, man har gjort.

Ligesom sin forgænger er 28 uger senere en film med en rigtig lovende indledning, der dog hen ad vejen dør ud i ingenting. Instruktør Juan Carlos Fresnadillo har fat i noget rigtigt spændende, men får det aldrig gennemført ordentligt. Filmen tegner godt, men drukner lidt i sig selv. Hen mod slutningen falder fortællingen igennem, og gyset forsvinder simpelthen. Scenerne i undergrundsbanen er ulideligt tåbelige og meget forudsigelige. Det er virkelig ødelæggende for en ellers god film. Her er der maksimum krummede tæer og en følelse af, at manuskriptforfatterne nok burde have taget sig en nat på øjet eller en ekstra stærk kop kaffe, inden de afsluttede historien. Man sidder med en tom følelse og mangler en eller anden form for katarsis, og det er synd. Omvendt er det jo en ganske typisk slutning for zombiegenren, der i sin pessimistiske tomhed minder om Romeros klassiker Night of the Living Dead (1968), og så er der jo nok lagt op til en tredje film i serien, der, om ikke andet, nok bliver rigtig god underholdning, ligesom sine forgængere.

Personligt foretrækker jeg nok mere den klassiske zombiefilm, men 28 uger senere er en tilføjelse til genren, som bestemt er sin forgænger værdig, og som må ses, hvis man er zombiefan. Filmen er klart anbefalelsesværdig og har som sådan også gods nok til at underholde de mange ”ikke-zombiefans”.


Anmeldt version: 28 uger senere. Dist.: SF Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 96 min.
DVDTJEK
28 uger senere. Dist.: SF Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 96 min.

SF Film står bag den danske DVD-udgivelse af zombieapokalypsegyseren 28 uger senere. Skivens menu er lækker og man savner egentlig lidt, at der ikke er noget mere af den, for den giver en ganske effektiv indgangsvinkel til filmen. Ellers indeholder DVDen kommentarspor med instruktør Juan Carlos Fresnadillo og screenplay-forfatter Enrique Lopez Lavigne. Begge to har de noget på hjerte, så det er ikke bare en sludder for en sladder. Yderligere er der kommentarspor på en håndfuld fraklippede scener. De fraklippede scener er temmelig ligegyldige, men ville have bundet filmens karakterer hurtigere sammen, end det ellers sker.
Til sidst indeholder 28 uger senere tre forskellige features, der tilsammen dækker tilblivelsen af filmen. Her behandles emner som actionscener, gys og zombiedesign af en flok ganske gode og detaljerede, men også meget ordinære ”the making of”-dokumentarer.

Det bedste ved ekstramaterialet er den to-delte animerede tegneserie 28 Weeks Later: The Aftermath, som giver dybere indsigt i hele historien. En virkelig lækker detalje for fans af filmen. Special features er nogle gange en ret ligegyldig oplevelse, men det er absolut ikke tilfældet på denne DVD. Skulle jeg finde en grund til at give filmen en højere karakter, ville det absolut være på grund af DVDens special features. Det er dog ikke helt nok.

Søren Hardy Rasmussen (marts 2008)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Harris Carlsen
Kristian Roldsgaard Jensen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven