I Tromavilles High School er der lumske magter på spil – nørderne eksploderer, eller også transformeres de til medlemmer af en no-wave bikerbande, som sælger bestrålet pot til de af skolens elever, der endnu ikke er blevet udsat for ulmende stråling fra atomkraftværkets grønne klatter – som bogstaveligt talt driver ned ad væggene. Sportsidioten Warren og hans peppy cheerleader-kæreste Chrissy undgår ikke et sug af den atomare pot – med det resultat, at Chrissy kort efter en kåd studenterfest aborterer, og hendes foster skylles ud i toilettet som den levende lort, det nu ligner – for at vokse sig stor og uhyggelig nede i skolens mørke kælder. Warren oplever desuden at transformere sig til den machomand, han drømmer om at blive, efter sin nukleare skævert – blandt andet ses han med rejsning på størrelse med et hus samt evnen til at uddele bøllebank. Mest ekstremt formår han at oral-fiste en punk, så hans strube eksploderer. Far out, maaaaan!

Som alle Troma-film ligner Class of Nuke 'Em High en ret tarvelig studenterproduktion. Alt foregår ret meget ude af timing, soundtracket genbruges konstant og er generelt underligt tværet udover alt, desuden er dialogen træg, klipningen slæbende langsom, osv. Men det er sgu heller ikke meningen, at den slags skal være i orden – spørgsmålet er først og fremmest, om filmen er langt nok ude til at være underholdende. Og det er nok en smagssag – der er ikke vildt meget gore, og på trods af en langt-ude historie og nogle ret wacky indslag forsøger filmen at holde sig på sporet som regulær (om end ganske ulogisk) spændingsfilm. Man aner sågar freudianske referencer, da uhyret endelig forsøger at spise sin mor – det holder slet ikke. Ej heller gør den forcerede komiske sidestilling med Fellinis dekadence. Og da slet ikke kærlighedshistorien i midten af det hele. Filmen er for træg og tung, som det som oftest er tilfældet med Troma-produktioner. Sensationspræget på sin egen Cheech & Chong-møder-futuristisk biker-drama-måde? Tjaa. Men med en gore-faktor på ret få procent er det svært at se, hvorfor man skulle se Class Of Nuke 'Em High – med mindre man lige sidder med et par six-packs og en flok venner – og måske får sig en atomic reefer til. I den situation er filmen ret sikkert helt fantastisk.

Hvis man kan navigere rundt i havet af Troma-udgivelser, ville man sikkert kunne udtale sig om, hvorvidt Class of Nuke 'Em High ligger over gennemsnittet. Undertegnede erkender blankt, at Troma-film er et uoverskueligt projekt at sætte sig ind i, men det er da kærkomment, at der nu findes en lille håndfuld danske udgivelser, som man kan tage fat på, såfremt man dyrker den selvbevidste dårlige smag.