Udvidet søgning
HORROR EXPRESS
England / Spanien, 1973
Instruktion: Eugenio Martin
DK-titel: Horror Express
AKA: Pánico en el Transiberiano / Panic in the Trans-Siberian Train

Produktion: Benmar Productions / Granada Films
REVIEW af Caspar Vang [29/10/06]

Titlen skal i højeste grad tages bogstaveligt. Spanske Eugenio Martíns jævnt undervurderede, men kultdyrkede eurohorror-sci-fi-film Horror Express er ikke bare en gyser, der udspilles ombord på den transsibiriske jernbane, men et tætpakket stykke opfindsomt horror-adventure, der bevæger sig i halsbrækkende tempo og med stakkevis af uventede drejninger, og som har gode ideer at byde på. Måske er fortællingen om rumvæsnet, der med alle kneb forsøger at overleve blandt fremmede, fjendtligtsindede mennesker og bruger deres kroppe til at skjule sig, ikke særlig nyskabende - især Howard Hawks' og Christian Nybys Manden fra Mars (The Thing from Another World, 1951) lurer i kulisserne. Til gengæld er udførslen temmelig iderig og opfindsom. Filmen fremstår mest af alt som H.P. Lovecraft-inspireret cosmic terror fusioneret med en Agatha Christie-mordgåde... og iscenesat med Terence Fishers hang til farvemættet, elegant og intelligent horror og Lucio Fulcis sans for vanvittige indfald og skamløst bizarre drejninger. Hvis man kan forestille sig noget så besynderligt.

1906 - vi befinder os i det frosne, manchuriske landskab, hvor den arrogante og hemmelighedskæmmende antropolog professor Saxton (Christopher Lee) finder en nedfrossen skabning, der ligner en uhyggelig krydsning mellem en forhistorisk abe og menneskemonstret fra Manden der smeltede (The Incredible Melting Man, 1977). Sikkert i forvaring i en kasse slæber Saxton bæstet ombord på den transsibiriske ekspres, mens professorens nysgerrige ven doktor Wells (Peter Cushing) bestikker konduktøren til at tage et smugkig i kassen. Stakkels konduktør. Bæstet er optøet, dræber med sit rødglødende blik og undslipper snart fra kassen for at sprede død og ødelæggelse - faktisk hjernesuges ofrenes erindringer, hvorved folderne i hjernens overflade forsvinder - ombord på toget, hvor politiinspektør Mirov (Julio Peña) forsøger at pågribe den ansvarlige for de mystiske dødsfald, inden bæstet overfører sin bevidsthed til hans krop. Bæstet, der viser sig at være en slags energi af ikke-jordisk oprindelse, har forladt abekroppen, og nu er gode råd dyre, idet Saxton og Wells må finde en måde at afsløre, i hvilken krop uhyret befinder sig. Den vanvittige munk Pujardov (Alberto de Mendoza) stikker imidlertid en kæp i hjulet på de to videnskabsmænd og tilbyder sin hjælp til væsnet, som han betragter som den onde selv, men skabningen har kun hån tilovers for munkens hysteriske fanatisme: ”Fool, there's nothing in your head of any use”. Den religiøses ævlende, teologiske sludder er ingen trussel, og staklen er ikke engang værd at dræbe.

De tidlige 70'ere var en sær tid for horror-genren. I USA havde de store selskaber netop fået øjnene op for gysergenrens enorme mainstream-potentiale, og genren var på vej mod en renæssance, som man ikke havde set magen til siden 30'ernes store gyserboom, mens man i Europa var blevet lumre og sexploitation-mindede for at slå kløerne i et nyt publikum. Og så kommer der et sært lille sammenskudsgilde som Horror Express på banen og leverer utrendy, god gammel monster-horror, men takket være manuskriptforfatterne i en helt frisk og knaldhård indpakning.

Selvom det grundlæggende er Julian Zimets og Arnaud d'Usseaus tempofyldte, kompakte og opfindsomme screenplay - som modtog prisen for bedste manuskript på Sitges-festivalen - der er filmens force, er Horror Express lige så meget en sammensmeltning af mange andre gode kræfter, og især de fremragende skuespillerpræstationer er veloplagte og perfekt udførte med tungen lige i munden. Selv i de mest bizarre situationer. Selvfølgelig er det de legendariske horror-ikoner Christopher Lees og Peter Cushings dynamiske samspil, som giver mest saft og kraft til fremdriften, men resten af rollebesætningen er ligeledes hamrende effektiv: Særligt velvalgt er Alberto de Mendozas Rasputin-agtige munk Fader Pujardov, mens politiinspektør Mirov spilles intenst af Julio Peña i en af hans allersidste roller. Det feminine krydderi består af genrefavoritterne Helga Liné som russisk spion og Silvia Tortosa som den nødvendigt sårbare grevinde Irina. I sidste akt sættes ideen om en absolut ondskab inkarneret gennem bæstet i perspektiv ved ankomsten af Telly Savalas' suveræne, vodkagurglende og sadistiske kaptajn Kazan, der har tænkt sig at bekæmpe bæstet med militante magtmidler og langt mere kontante metoder end de to tørre, videnskabeligt anlagte englændere Saxton og Wells.

Men det er heldigvis ikke kun på skuespillersiden, at Horror Express går rent hjem. Filmteknisk er der også gode kræfter på spil: Alejandro Ullos farvemættede og drømmende fotografering fremtrykker, kombineret med Robert C. Dearbergs stramme klipning, en sær stemning af komprimeret kaos og spændstig uhygge. Som ekstra kriblen i nakkehårene akkompagnerer John Cacavas labre, martrende score suverænt filmens frosne landskaber og kampen mod det rødøjede bæst og den udenjordiske rædsel, der heldigvis får lov at udfolde sig på uforudsigelig vis og uden de helt store, kedsommelige forklaringer.

Ovenstående giver forhåbentligt indtrykket af, at Horror Express er en meget speciel - ja, måske helt unik - gyserfilm, hvorfor den helt sikkert heller ikke vil være alles kop the. Mange vil givetvis finde dens hæmningsløse blanding af stilarter - Hammer møder Lucio Fulci og Lovecraft - og ideer temmelig forcerede, mens det halsbrækkende tempo og i bund og grund vildt usandsynlige manuskript, der ikke giver mange udredninger af filmens særheder, sikkert vil irritere lige så mange. Men i en film som denne er det idérigdommen og ikke realismen, der tæller, og for fans af europæisk horror og science fiction og andre fornuftige mennesker bliver det næsten ikke meget bedre end dette. Og er man sågar fan af Hammer-veteranerne Christopher Lee og Peter Cushing, skal man skamme sig, hvis man endnu ikke har fået set denne lille eurohorror-perle, der ikke slår bremserne i, før allersidste frame løber over skærmen.


DVDTJEK
Horror Express. Dist.: Geneon Entertainment. Medie: DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Full screen. Spilletid: 87 min.

Horror Express er ude i et utal af udgaver, og man får lynhurtigt det indtryk, at filmen er en slags public domain, men så længe ingen kommer og slår bootleg-udgiverne i hovedet med ophavsretsloven, er der åbenbart frit spil. Scanbox har udgivet en gammel dansk videoversion, der helt sikkert endnu kan findes antikvarisk, men gider man ikke gøre sig besværet og benarbejdet, er filmen ude i et utal af DVD-versioner. Den her anmeldte er fra Geneon Entertainment (22 sølle danske kroner på dvdpacific.com) og er, så vidt jeg kan vurdere, en bootleg. Selvom der er tale om en fullscreen-version, er den pænere end min gamle Scanbox-videokassette. Overførslen har en tendens til at fremstå en anelse ulden, men ellers med et ganske acceptabelt billede. Lydsporet er i Dolby Digital 2.0 og egentlig ganske godt, alt taget i betragtning.

Jeg ærgrer mig egentlig over, at jeg ikke købte Image Entertainments letterboxede (1,66:1 OAR) udgivelse, men i stedet lod mig friste af en billig release uden bonusmateriale, ja ikke engang en DVD-menu er der blevet plads til. Oh well, hvad får man i dag for sølle 22 kroner? Tre hurtigt spiste chokoladebarer, en halvkold pizza fra pepperonisnedkeren eller to Tiger-engangsregnslag, der alligevel ikke virker. Med potentielt sukker og kakaofedt på sidebenene, dårlig mave og gennemblødt surmuleri in mente, er jeg nu ganske god tilfreds med mit køb. Med andre ord: Pengene kunne være givet dårligere ud.

Caspar Vang (oktober 2006)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven