Udvidet søgning
HILLS HAVE EYES PART II, THE
USA / England, 1985
Instruktion: Wes Craven
DK-titel: Slagterbanden 2
AKA: The Hills Have Eyes 2

Produktion: VTC / New Realm Pictures Ltd.
REVIEW af Caspar Vang [18/09/06]

Det forpligter at stå bag to af genrens nøglefilm. Efter at have vundet såvel kritikernes som publikums accept (ok, der var faktisk mange i begge lejre, der både fandt filmene kvalmende og talentløse, men deres indflydelse på genren er ikke til at komme udenom) med Rædselsnatten (Last House on the Left, 1972) og Slagterbanden (The Hills Have Eyes, 1977), var forventningerne til Wes Cravens næste film skyhøje. På samme måde som Tobe Hoopers Motorsavsmassakren (The Texas Chain Saw Massacre, 1974) var Cravens film foruroligende, rå og brutale overlevelsesfabler skåret direkte ud af den desillusionerede samtidsånd.

Talentet så dog snart ud til at have forladt den ellers så håbefulde instruktør: Hverken Krybende rædsel (Deadly Blessing, 1981) eller Swamp Thing (1982) fandt sit publikum, og først da New Line langt om længe financierede Cravens Krueger-projekt Morderisk mareridt (A Nightmare on Elm Street, 1985) fik manden tilføjet teen-slasher-genren den fornødne fornyelse og fik dermed en velfortjent publikumssucces. Fra da af kunne man såmænd klaske Cravens navn på alt. Også det værste lort. Og det er her, at sequelen til Slagterbanden kommer ind i billedet. The Hills Have Eyes Part II blev efter sigende skudt allerede i 1983, men blev altså først markedsført efter Cravens gigantsucces med det forbrændte 80er-ikon Freddy Krueger.

Handlingen er uhyre simpel: Pluto (Michael Berryman), den overlevende kannibal fra Slagterbanden, render stadig sulten rundt i ørkenen, og har tilmed fået selskab af Papa Jupiers skånselsløse bror Reaper (John Bloom) - en særdeles sulten vildbasse. Der er gået seks år siden begivenhederne i den første film, og Bobby (Robert Houston) og vildpigen Ruby (Janus Blythe), som er blevet civiliseret og har skiftet navn til Rachel, her slået pjalterne sammen og leder et hold af motocross-fanatikere med den talentfulde Roy (Kevin Blair) i spidsen. Bobby er dog stadig plaget af traumer efter mødet med kannibalerne, så da holdet skal deltage i et motorsportsstævne i ørkenen, må han melde pas af angst for, hvad der mon venter i bakkerne. Herefter disker The Hills Have Eyes Part II op med en klichéfyldig, men markedsføringsmæssigt sikker Fredag den 13.-skabelon, der temmelig forudsigeligt strander de unges bus i ørkenen og lader de sidste rester af kannibalfamilien tage sig kærligt af fjolserne én efter én. Det vil sige: Lige indtil pigen med ben i næsen, Roys kæreste Cass (Tamara Stafford), der tilmed er blind og synsk, får gjort kål på den vanvittige Reaper og den småynkelige Pluto.

Som ovenstående synopsis afslører, har Craven på manuskriptsiden ikke gjort meget for at få The Hills Have Eyes Part II i kassen på hæderlig vis: Filmen er generelt overstrøet med grove usandsynligheder af den slags, man smiler overbærende af, og som om det ikke var nok, så opfører personerne sig eksemplarisk stupidt: Selv efter, at to af deres kammerater er forsvundet sporløst, stavrer personerne rundt på må og få i den mørke ørken. Naturligvis bliver der også tid til uforpligtende sex, og en pige vælger at tage bad, mens den blinde pige helt alene ”kigger” sig lidt omkring på den ”forladte” gård, hvor der stadig er strøm og vand - hvilket tilsyneladende ikke undrer nogen, før kannibalerne vender hjem og tager for sig af retterne. Finalen kopierer ellers ganske entusiastisk boobytrap-elementet fra etteren, men så idiotisk og utroværdigt, at det ganske enkelt skal opleves. Præcis, hvad der sker, skal ikke afsløres her, men det involverer en bus, højeksplosivt superbenzin, en mineskakt, et kabeltræk, en stor sten og en minevogn. Som den erfarne gysernarkoman ved, er Cravens film spækket med boobytraps og hjemmeflikkede fælder. I den afdeling giver jeg gerne filmens finale den gyldne boobytrap-pris for Cravens mest udsyrede boobytrap-anordning so far!

Sammenlignet med Rædselsnatten, Slagterbanden og den fantasifulde Morderisk mareridt er The Hills Have Eyes Part II en særligt sørgelig omgang slash-rutine uden mange formidlende omstændigheder. Craven havde tilsyneladende desperat brug for en succes og støvede derfor med Peter Locke (den første films producer og hovedrolleindehaver) konceptet af med undskyldningen: ”Jeg havde ikke arbejdet i tre år og ville have instrueret Godzilla Goes to Paris, hvis man havde bedt mig om det”. Resultatet er venstrehåndsarbejde, der mest ser ud, som om Craven har kopieret teen-sjasker-klicheerne lige efter bogen: Et par hovedpersoner traumatiserede af tidligere begivenheder, en stærk og selvstændig final girl, strandede, liderlige unge, masser af alkohol og ofre, der ikke fatter, at de skal dø, før kniven stikkes ind, eller fælden udløses. En disposition, der fuldstændig eliminerer den fortættede og desperate atmosfære, der gjorde etteren uforglemmelig. Den strandede familie i etteren vidste nemlig godt, at de ikke havde en chance, men valgte at kæmpe med næb og klør, mens de unge motorcykelentusiaster i toeren ikke fatter en skid. For at gøre ondt værre sovses handlingen samtidig ind i en række usmidige og fornærmende flashbacks, så vi både får highlights fra etteren så selv de tungnemme er med hele vejen. Selv schæferhunden Beast får sit eget flashback, så man forstår, hvorfor alles favoritkannibalskaldepande, Pluto, er bange for bæstet.

Rent teknisk er der til gengæld intet galt med filmen, og selv når Craven er skidt, er der tydeligvis tale om en instruktør, der kan horror-håndværket på rygraden, og det ville da også være utroligt, hvis manden havde instrueret en gennemført rutinefilm uden en eneste memorabel scene. Men bare rolig, den er der: Hen mod slutningen ender den blinde Cass i kannibalernes hule under jorden ved den ”forladte” gård, og til seerens sadistiske fryd famler hun sig skrækslagen gennem ophængte lig, overskårne kroppe og afhuggede hænder, mens den frådende Reaper nærmer sig med hævet machete.

The Hills Have Eyes Part II er ude på fedtet gammel video fra Video International, men er heldigvis også udgivet på dansk DVD af billigselskabet Midget Entertainment. Selskabet har bl.a. specialiseret sig i at udsende glimrende horror-titler til nærmest ingen penge og svingende kvalitet, så det overrasker såmænd ikke, at der igen er tale om en udgivelse uden det store bonusmateriale. Ud over et supercool cover indeholder Midgets skive såmænd kun selve filmen - i en ganske hæderlig overførsel i anamorfisk letterboxformat - og så en kapitelinddeling. Skrabet, jovist, men kan man brokke sig når en kingsize chili-shawarma hos den lokale falafel-snedker er dyrere? Nej. Image Entertainments amerikanske DVD-release af The Hills Have Eyes Part II er også fullscreen, så har man tænkt sig at investere sine penge i filmen, er Midgets billige release eller Anchor Bays engelske release (anamorfisk lbx og DTS lydspor) de mest oplagte valg.


Anmeldt version: Hills Have Eyes 2, The. Dist.: Midget Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox.
Midget Entertainments hæderlige release af Wes Cravens The Hills Have Eyes Part II (1985), en skuffende opfølger til instruktørens skelsættende kannibalgys Slagterbanden (The Hills Have Eyes, 1977)
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven