Udvidet søgning
I JOMFRUENS TEGN
Danmark, 1973
Instruktion: Finn Karlsson
DK-titel: I jomfruens tegn
AKA: Danish Pastries / In the Sign of the Virgin

Produktion: Con Amore
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [01/04/05]

”Jeg skal lige have den fede op i smækhøjde”. Ja, sådan lød det altså i dansk film, da den havde noget på hjerte, før de socialrealistiske firsere og de polerede senhalvfemsere, da snusk var tilladt på det brede lærred og selv prominente og dygtige danske skuespillere som Sigrid Horne-Rasmussen og Karl Stegger kunne medvirke i pornografiske komedier uden, at nogen så meget som løftede et øjenbryn. Stjernetegnsfilmene er – modsat hvad nogle måske går rundt og tror – en del af vores filmkultur, som vi godt kan være stolte af. For én gangs skyld var vi ”cutting edge”. I jomfruens tegn er, når ovenstående først er sagt, måske ikke det bedste indslag i serien, men selv en halvtam stjernetegnsfilm er mere underholdende end det meste. Fans af ”nunsploitation” og lignende celluloidslam bør bestemt overveje at tjekke den ud; der er godt nok ingen nonner i sigte, men til gengæld syndig kostskolelir i lange baner, inklusiv en overraskende grum voldtægtsscene med vindruer. Filmen munder ud i et imponerende og diskret rørende undervandsorgie til tonerne af What the World Needs Now Is Love. Ja, stof til eftertanke er der også!

Handlingen udspiller sig i et lille og snerpet landsbysamfund (sound familiar?), nærmere bestemt i Petit-Bois på en pigeskole af Nulpolitterordenen, som ledes af en sexforskrækket forstanderinde i skikkelse af Sigrid Horne-Rasmussen. Lige ved siden af internatet ligger der (selvsagt) et bordel, som pigerne valfarter til via en hemmelig tunnel i internatets kælder, når de ellers kan slippe afsted med det. Ordenens bestyrelse er gået hen og blevet noget ængstelig. En såkaldt ”Venuspassage” står for døren, og da sådan én sidste gang fandt sted, i 1769, gik tøsebørnene komplet rabundus i syndighed på grund af de voldsomme ”astrofysiske påvirkninger”. ”Vi vil gerne beskytte disse unge jomfruer mod universets vibrationer” konkluderer den velmenende formand uden at blinke og sender internatets tilsynsførende, den lettere fummelfingrede hr. Armand (Ole Sølftoft), afsted med kurs mod Petit-Bois. Han udstyres med et hormonpræparat, som skal drysses i vandet og kølne pigernes lyster, mens Venuspassagen finder sted. Samtidigt er imidlertid professor Archibald Bomwitz (Bent Warburg) på vej mod samme destination med et liderlighedspulver, og så er der naturligvis lagt i ovnen til ombytningskomik i stor stil.

Skuespillerne anlægger den sædvanlige, løsslupne stjernetegnsmanér. Det er nok en temperamentssag, om man i længden kan holde ud at overvære Bent Warburgs overordentligt lidt naturalistiske tilgang til skuespillerfaget, men hver eneste indstilling med altid veloplagte Horne-Rasmuseen som Nulpolitterordenens forstanderinde, ”Astra Adèle”, er guld værd – særligt den, hvor hun vimser omkring og råber ”Jeg må ha' Venusmassage! Jeg er tosset! Ahr!”

Scanbox' DVD er, ligesom de øvrige stjernetegnsudgivelser, aldeles til topkarakter. Der er ganske vist ikke bunker af ekstramateriale – en håndfuld trailers og et billedgalleri, and that's it – men hovedattraktionen præsenteres i det korrekte format og med skarpt billede, og så er udgivelsen forsynet med en fin lille booklet med stills og en handlingsbeskrivelse. En på alle måder fin behandling af en film fra en tid, hvor film bare var sjovere.


uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven