Interview med Shaky González, Tomas Villum Jensen,
Karin Rørbech og Thomas Stegler.
Biocity Odense, November 1998.
Interview af Caspar Vang, Thure Munkholm fra Uncut-redaktionen og andre lokale journalister.

Forskellige situationer i Shaky González' danske vampyr-film Nattens Engel. Fra oven: Karin Rørbech går amok i gang-scenen. Hector Vega Mauricio som den chilenske præst der drager til Danmark for at konfrontere vampyrerne og sin egen skæbne. Shaky og pigerne gør klar til bar-scenen hvor filmens ene heftige skyderi finder sted. Ulrich Thomsen med dobbelløberen klar. Eric Holmey som vampyrernes herre - i hjertet af Danmark. Der gøres med løftet krucifiks klar til bar-skyderiet. Tomas Villum Jensen og Mette Louise Holland i et intimt øjeblik. Et typisk eksempel på Hans Peter Ludvigsens effektive special effects.

Fremmed journalist: Jeg vil godt høre hvordan det hele voksede op (Nattens engel).
Shaky: Det hele startede for tre år siden, da jeg i min juleferie lavede en lille kortfilm. Vi havde været til en tidlig screening på From Dusk Till Dawn og besluttede at lave vores egen vampyrfilm. Jeg kender Nikolaj Coster Waldau, og sammen med ham lavede vi ti minutter i vores juleferie. Vi blev selvfølgelig ikke færdige, da vi manglede både film, tid og penge. Af det materiale vi havde, klippede jeg en lille trailer sammen, hvorefter jeg gik op til Peter Aalbæk fra Zentropa for at vise ham hvad vi havde. Han spurgte hvad vi manglede for at lave den færdig, og så lagde jeg lidt til og fortalte ham det. Vi fik noget rough film og noget udstyr, hvoraf resultatet blev en 30 minuters novellefilm. Den kom jeg så tilbage med, og det syntes han så rigtig godt ud, og så sagde han "det her skal sgu' være en spillefilm". Først fra det tidspunkt begyndte vi at arbejde efter at det skulle være en spillefilm. Så kom Thomas (Stegler Lorentzen; Producer) ind i billedet, hvorefter mig og en der hed Lars (C. Detlefsen) begyndte at skrive. Skuspillerne havde snakket sammen indbyrdes, og havde hørt om projektet. Vi ringede sammen og aftalte at de kunne blive skrevet ind i historien. Det har været en ret kaotisk optageperiode, for spillerne især, idet de fik udleveret manuskriptet fra dag til dag. Vi havde jo en historie og den kunne vi ikke lave længere, men så snakkede jeg med Lars og vi fandt på at lave nogle små historier, og så en rammehistorie som det sidste vi lavede. Vi lavede så en casting, hvor vi castede Tomas, hvilket gav os lidt længere tid til at skrive uden at vi skulle have det parat samme dag. Så skød vi så historien i 1800 tallet, og rammefortællingen som det sidste, sådan som folk havde tid. Om aftenen eller i weekenden.
Fremmed journalist: Så er du jo egentlig et bevis på at men sagtens kan lave en spillefilm uden at gå igennem filminstitut og diverse andre instanser først.
Shaky: Ja og jeg tror ikke at denne film ville kunne have gået gennem filminstituttet, da den er meget kommerciel og der ikke ligger noget dybere i den. Det er ikke meget andet en underholdning i halvanden time.
Uncut: Du startede altså produktionen af Nattens engel inden du lavede Latino?
Shaky: Ja, jeg har lavet det meste af den mens jeg gik på filmskolen, og så har jeg lavet noget af den her i sommers. Jeg startede den i julen 95, men så har den ligget stille et år mens jeg lavede min afgangsfilm. Peter Aalbæk havde set min midtvejsfilm og jeg skulle alligevel snakke med ham. Han spurgte så om jeg havde noget andet kørende og så viste jeg ham det materiale jeg havde. Alt ferie har været inddraget, det galdt også for spillerne, og de har været helt cool med at sige jeg kan altså kun den og den dag, og kun efter teatret. Så havde vi så et par timer med dem, og til sidst fik vi så kæmpet filmen sammen. Det har været en hård kamp, også mens vi klippede. Vi havde jo en masse materiale, men vi skulle jo ligesom have den til at hænge sammen med rammefortællingen, så nogle af historierne er blevet kortere. Men halvanden time synes vi ligesom er rimeligt for sådan en film her.
Fremmed journalist: I kunne altså godt have lavet den længere?
Shaky: Ja, det kunne vi, men det er jo en genrefilm, og der er også en masse der er klippet ud. En masse actionscener der ikke kom med, fordi de ikke gav noget til historien. 90 minutter er rigeligt til at sidde og se på den her slags.
Uncut: Har du tænkt dig at vende tilbage til genrefilm senere, der er jo tydligt at du kan lide det?
Shaky: Ja, jeg har flere projekter liggende, jeg har så meget lyst og energi, så de næste film bliver helt sikkert genrefilm. Jeg har så meget krudt der skal fyres af. Så kan jeg bagefter stille og roligt begynde at lave følsomme film.
Fremmed journalist: Jeg sporer en hvis Tarantino bag det hele, er det rigtigt?
Shaky: Ja, det er det, da jeg fik lyst til at lave denne film, følte jeg at nu ville jeg lave en masse af de ting som jeg selv var facineret og inspireret af. så jeg prøvede lidt Tarantino og lidt Hong Kong film; alle de ting jeg selv sidder og ser og siger wow.
Fremmed journalist: Der er altså mange genrer der blandes sammen?
Shaky: Ja, så prøvede jeg at blande det hele lidt.
Fremmed journalist: Jeg talte med Mads Mikkelsen, som sagde at det havde været spændende at lave, der er jo en masse blod der sprøjter og sådan. Det er jo ikke noget man normalt ser i en dansk film. Hvordan følte I at det havde været at arbejde på sådan en film? Med special-effects og sådan, hvordan er det som skuespiller?
Villum Jensen: Det er fuldstændigt rigtigt som Shaky var inde på, at pludselig var der en masse snak i krogene om at der var en gal mand i gang med et skingrende galt projekt. Og det var noget jeg umiddelbart syntes lød enormt interessant, at man i Danmark ville forsøge at lave en vampyrfilm. Jeg tror at det er Dreyer der har lavet en vampyrfilm som jeg ikke engang har set, fra 32. Og der er sgu' ikke lavet nogen danske vampyr film, så da Thomas og Shaky så ringer og siger om man vil være med så.....
Shaky: Der bliv stille i røret, det kan jeg godt sige dig.
Villum Jensen: Så siger man jo, joh for helvede, lad os fyre den af. For vampyrfilm er jo sådan noget.... jeg har jo set Interview with the Vampire og en masse andre, men jeg har sgu' aldrig set en dansk vampyrfilm. Heller ikke Dreyers...
Shaky: Den er heller ikke dansk.
Villum Jensen: ....Det at få lov til at lave noget nyt er fuldstændig fantastisk, det er ikke noget jeg har haft muligheden for før og heller ikke siden, så næste gang Shaky skal lave en vampyrfilm.... Og det som du har talt med Mads om er fuldstændigt rigtigt, man kommer ud og Shaky har hele vejen igennem været fuldstændigt vildt begejstret for det her projekt og har brugt så mange kræfter på det, og det har alle andre der har været med også, men det er jo en film som er blevet til på en løjerlig måde. Den er blevet til, fordi folk var begejstrede for at prøve noget de ikke havde prøvet før. Og det er fuldstændigt rigtigt, jeg har sgu ikke prøvet at slås med en flagermus før, mens jeg havde sex og sådan noget. Så det var helt klart en skør idé der gjorde at man sagde ja.
Fremmed journalist: Det må give nogle barokke situationer undervejs, under optagelserne?
Villum Jensen: Som Shaky også var inde på, så havde alle skuespillere en masse igang under optagelserne og de fleste kom ved 5-6 tiden efter arbejde, og så blev vi til klokken 3 om natten og tog hjem og sov et par timer og mødte igen på det andet job også. Og mange gik på filmskolen samtidig med, så det var et ungt hold med knald på. Så det var helt klart lysten og begejstringen der har været drivkraften. Og jeg har jeg.... det syntes jeg er meget sjovt, siden mødtes med andre der var med, vi filmede på en anden film med bla. Thomas Eje og Hans Henrik Voetmann, og vi står så i en elevator og filmer noget helt andet, og så pludselig siger Hans Henrik "Er du ikke med i den der vampyr film?", så siger jeg joh og så siger Thomas "Det er jeg sgu' da også!". Og det er igen så det der med at filmen er blevet til over nogle etaper. Uden at vi har mødt hinanden, og det kan være helt små ting. Folk der er med få sekunder gået gennem billedet og gået ind af en dør. Og det kan man jo se på rulle-teksten. Det er en meget fin besætning, hvad skuespillere angår, der er jo virkelig mange med.
Fremmed journalist: Men så har det vel heller ikke været helt let, ligesom at holde en eller anden tone, men kunne måske forestille sig at folk der kom fra et andet arbejde, kunne bruge lidt af den stemning de tog med fra et helt andet job. Der er også blevet improviseret kan jeg forstå, her hvor man har fået udleveret manuskriptet dag for dag. Det må have været svært at fastholde en vis kontinuitet, når man sådan er blevet kastet hovedkulds ind i det?
Villum Jensen: Som du siger, så er der meget der er blevet udviklet undervejs og det er virkelig synd ikke at kunne udvikle det, hvis der er noget man virkelig syntes fungerer. Og køre vider med det. Og som du siger, nogen er kommet fra teateret og fra andre film og man havde da også en masse andre ting i hovedet og var ligesom ikke tunet ind.
Rørbech: Samtidig giver det også noget umiddelbart, noget ret godt for kameraet at tingene ikke er gennemprøvet så meget. Så der er meget spontant og klippe-arbejdet har været vigtigt for ligesom at få det hele til at hænge sammen. Men jeg tror ikke at mange af spillerne, jeg kan dog kun tale for mig selv, jeg tror derfor ikke at de har haft overblikket. Men hvis man har haft overblikket over sin egen rolle så skal man være glad. Og det der har været sjovt ved denne slags film, er at den er så ekstrem, og de følelser som skuespillerne har blevet nødt til at hente frem også er så ekstreme. Altså det er jo virkelig rædsel og gru og angst og død. Og det er jo store følelser, man er jo ude i et vidt spænd. Samtidig skal man jo være på mærkerne, man skal være der og mobilisere den der følelse, det skal være ægte., og det kan godt være lidt svært hvis man står over for en eller anden ting der skal "morfes" eller sådan en flagermus der er en dukke. Og alle er ved at dø af grin og der er blod over det hele. Og klokken er lort om natten, og så redde alvorligheden. For at filmen skal fungere skal alvoren være bag.
Uncut: Men trods alt så har filmen også meget humor, selvom du siger den er alvorlig.
Shaky: Det var noget jeg valgte fra starten, det ville være farligt at lave en vampyrfilm det var så alvorlig, netop fordi det er første gang at man prøver det. Så tænkte jeg, at så skulle den være lidt sjov også. Med gys som så bliver erstattet med det samme af noget komisk. Og jeg tror at alle, når de siger danske vampyrer, så smiler de lidt. Det lyder sjovt. Det må gerne være komisk. De vampyrer som jeg har skabt, de har morgenhår, ikke. Og så skulle de være lidt poppede. De er meget unge i modsætning til hvad man normalt ser.
Uncut: En blanding af Lost Boys og Dracula? Der er f.eks. Lugosi til sidst (hvor kappen i klassisk vampyr-stil slynges op foran ansigtet).
Shaky: Lige præcis, det er en lille hilsen.
Uncut: Der er masser af Hammer referencer.
Shaky: Lige præcis, dem er der mange af. Det var også det jeg aftalte med Lars, nu har vi muligheden for at lave denne her film, lad os lave det som vi altid har syntes er sjovt at se på. Lad os lave det på vores egen måde og så lave alle de små hilsner, så det har været sjovt.
Fremmed journalist: Er der slet ingen af dem som har været med til at lave den som har brokket sig lidt en gang i mellem, arh, skal vi nu til at arbejde sent igen, eller hva'?
Shaky: Joh, det har der selvfølgelig været, særlig når det har været om natten og vi stod udenfor i fem grader og skulle lave regnvejr. Men det har været sjovt, for nogen.
Stegler: En anden vigtig ting er at det hold som er bag filmen, og den grund til at vi stadig har de filmfolk med os, det var det sammenhold som vi havde, det var fanme skægt. Det var et fantastisk sammenhold i de 20 uger som optagelserne stod på, spredt ud over to år. Jeg tror at det var det som gjorde at folk glædede sig lidt og fandt den energi frem efter teateret.
Shaky: Hvis man ikke havde det, havde det ikke fungeret, man kom jo til settet og det stod et helt filmhold, man kunne jo ikke lade være med at grine af det. Når skuespillerne skal stå og spille alvorlig over for en dukke.
Stegler: Og det gjorde de satme godt. Det var imponerende. Når der blev sagt klar til optagelse var de bare....(fløjt).
Shaky: Der var slanger ind under alting. Jeg siger dig, uden for framingen. Der var mange mennesker der var på arbejde, med vindmaskiner og....
Stegler: Den gang-scene I ser hvor de smadrer en hel gang, der sagde shaky og jeg for skæg..... Shaky er en meget hård mand, han stiller mig et ultimatum. "Jeg vil have fem elefanter, og jeg giver dig en uge" så kommer jeg tilbage efter en uge med en ged, og det er også fint nok, så finder vi ud af noget med geden. I gang-scenen aftalte vi, at vi prøver at lave noget der ligner et shoot-out i en gang. Og Seven gangen, det kunne jeg godt tænke mig, sagde Shaky. Det passer ikke ind i lille Danmark. Seven gangen tænkte jeg; hjem og se Seven. Det der kan jeg ikke lave. Men vi gjorde et forsøg og så smadrer vi en gang. Det er vigtigt når I kommer med alle de der paraleller, der er lidt der fra Tarantino og der er lidt fra From Dusk till Dawn, vi prøver at holde det på et niveau, hvor vi ikke tager os selv særlig højtideligt. Den er som den er, skæg og ballade. Nu kommer der en dansk From Dusk till Dawn eller en dansk Bram Stoker. Det er det ikke! Det er en drenge-røvs film målrettet et drengerøvs publikum.
Uncut: I bruger mange popkulturs referencer, bla. til rollespil som Vampire og til tv-serier, nu her med Zlatko tilsidst. Så det er ret tydeligt at filmen er knap så alvorlig.
Shaky: Ja, efter den slutning tænkte vi at de skulle hentes af den taxa der, den starter med en taxa og slutter med en. Og så tænkte vi, hvad med Zlatko, det ville da være perfekt.
Stegler: Så kom det som en selvfølge. "Zlatko" sagde Shaky. Vi ville jo gerne have en hilsen til Pusher. Pusher er vores store forbillede, fordi den solgte røven ud af bukserne. Så siger vi: "Jammen Shaky, Zlatko er fed". Og "du skylder mig penge" det kunne jeg godt tænke mig at få med. Os så slår det mig pludselig. Taxa.
Shaky: Ja, vi fik den rigtige taxa. Som de bruger i serien.
Stegler: Ja, de sagde ved Danmarks radio, vi holder sgu' alligevel ferie, så den låner I bare. Så skriver vi nok ind i et afsnit at der kommer et opkald til den gård. det var fedet at Danmarks radio var med på sådan en impuls. og så var den hjemme.
Fremmed journalist: Tror I nogen sinde at der bliver lavet en alvorlig dansk vampyrfilm.
Stegler: Jeg tror ikke. Det er et økonomisk spørgsmål.
Shaky: Jeg tror at genre film, skal man slappe lidt af med. Man skal passe på med at gøre det for alvorligt nu. Fordi man har alle de store amerikanske film at sammen ligne med.
Fremmed journalist: Det har ikke noget at gøre med, at kigger man tilbage på danske film, så er det så noget som Næsbygårds arving, altså de gamle klassikere, så siger man at dansk film de kan sgu' ikke lave sådan noget alvorligt noget?
Shaky: Lige præcis.
Stegler: Det kunne vi godt. Vi har bare ikke midlerne til det. Økonomien er der ikke.
Shaky: Det skal altid være sådan nogen historiske film. Som bliver taget alvorligt, med et andet emne og nogen, måske mere menneskelige historier, der skal være der. Men genre-film skal være sjove, så grund af den danske humor, nå, det er bare sjovt det hele. På den anden side, så elsker jeg komedier, så lidt sort humor er iorden. Jeg har altid været facineret af amerikansk film, så da jeg kom ind på filmskolen var det en helt ny verden der åbnede sig for mig med europæiske og russiske film, som jeg aldrig havde interesseret mig. Jeg havde dog stadig lyst til at lave lidt mere kommercielle film. Som både var sjove at lave og sjove at se, så det har altid tændt mig. Så jeg har mulighed for at lave dem lidt endnu. Men sådanne film er slet ikke sådan nogen som jeg kan lide. Jeg kan lide rolige film, Woody Allen og amerikanske som Da Harry Mødte Sally, hvor der overhovedet ikke er nogen vold eller vampyrer i men den slags her syntes jeg er sjovt at lave og det syntes jeg er nemt at lave. Som jeg har overblik over og hvor jeg ved hvad jeg vil have. Så inden jeg kaster mig ud i de mere alvorlige film, så har jeg lyst til at lave sådan et par film.
Fremmed journalist: Der ligger sådan en Godzilla 2 og venter?
Shaky: Ja, ha ha.
Uncut: Hvordan har det været for dig (Tomas Villum Jensen) at være med i Shakys film, i forhold til Martin Schmidt, hvor du spillede i Sidste time som var en betydeligt ringere film, netop fordi den mangler energi sammenlignet med Shakys?
Villum Jensen: Jammen præsic. Jeg syntes at det er meget væsentligt hvad du siger. Jeg syntes.... nu skal man passe på hvad man siger om den slags. Men den gejst som Shaky havde for sit projekt, den gejst som gjorde at folk blev overtalt til at være med og den gejst som folk havde med, var drivkraften bag Nattens engel. Og den drivkraft var der ikke i Sidste time. Og det er bestemt noget af det som skinner igennem når man ser filmen. Jeg vil ikke sammen ligne de to film, det er fanme svært. Skal jeg se dem som genrefilm, eller som uhyggelige film, så syntes jeg helt klart at Sidste time mangler noget power og noget energi. Der er ikke noget. Og det kan også godt være at det var måden at lave den på der var forkert, fordi der blev man ringet op og hyret i den tid, fra den dag til den dag, og alle var tilstede og vi lavede filmen på en almindelig arbejdsdag og fik vores løn for den. Det har vi jo ikke gjort her. Her har alting været på hovedet. Sidste time blev lavet af et helt hold af garvede filmfolk. Og tingene var på den måde iorden må man sige. Her var det mere fra dagen til vejen, der var lidt spredt fægtning, så var der en ny kostumier osv. Men det lykkedes fordi alle havde lyst til at lave den.
Uncut: Og Sidste time viser jo reelt ikke særlig meget. Det er jo meget vigtigt for denne genre at man viser noget blod og nogle fingre der bliver bidt af eller lign. Den har et hoved der ruller af og en zombie og det er så det.
Villum Jensen: Den er måske meget låst. Vi er meget få mennesker på en skole og der sker jo ikke mere i den. Her syntes jeg at Shaky ikke har haft låg på sin historie, filmen har haft mulighed for at udvikle sig til højre og venstre, op og ned, og det syntes jeg også man kan se, at der ikke er nogen grænser i den her film. Det er bare der ud af. Der har den anden været mere afgrænset, måske også i manuskriptet for den sags skyld. Den her historie syntes jeg også er mindre traditionel. Denne film er mere langt ude syntes jeg. Det er den.
Fremmed journalist: Jeg syntes også det er sjovt hvorledes rollerne bliver byttet om. F.eks i Hvide løgne er det dig (Karin Rørbech) der skubber rundt med hospitalssenge. Her er det dig der kommer til at ligge i en.
Rørbech: Det er et rent tilfælde. Sådan bevæger man sig rundt i filmens verden. Men jeg lavede det her før jeg lavede Hvide løgne og Skyggen. Men det er jo dejligt at få lov til at spille så mange forskellige roller og kvinde typer. Og i denne her film er jeg i starten lidt svag og så udvikler hun sig i løbet af historien og bliver utrolig stærk. Det er spændende at være en så handle kraftig kvinde. Dem er der heller ikke så mange af i film den slags film, så jeg er vel lidt af en drenge-røv selv om jeg er en pige. Den måde jeg kom ind i filmen var at jeg mødte en af mine gamle studiekammerater fra teaterskolen, som havde været med i første del, og han fortalte om det her projekt og at de var vampyrer og der var masser af stunts og blod. Det ville jeg også være med i og så fik jeg Thomas nr. og ringede til ham. Så gik der noget tid og så ringede han og fortalte at nu var de nået til næste etape. Så jeg kunne komme til casting, som gik godt. Man føler virkelig at en film som Nattens engel at man har været med til at lave den. Og det er lige fra den person som laver kaffen, til Shaky og Thomas. Alle var med. Det er man selvfølgelig altid, men her var det virkelig vigtigt at man var med. Man følte at filmen nærmest var ens eget barn. Man havde virkeligt et stærkt ansvar. Vi var allesammen meget grønne og unge og det gav også en helt speciel energi. Det var men masse dygtige mennesker. Det var en dejlig oplevelse..... og sjov.
Shaky: Der var mange der ville være med og havde krav. Så da Mads Mikkelsen fik lov til at lave den dér gennem luften (spring i slowmotion mens han skyder), ikke. Så snakkede jeg med Ulrich Thomsen, som sagde: "Jeg er ligeglad hvordan du gør det, men jeg skal også flyve gennem luften med en gun". Det fik han så lov til. Det er ikke noget de får lov til sådan en slags mennesker. vi var fleksible og da det var et projekt vi optog i blokke, så tog vi også mod deres krav og forslag og ønsker. Imellem spillerne gik de meget op i hvem der var vampyr og hvem der ikke var. Og ligesom drengerøve gik de rundt i pauserne og sagde: "Jeg nakker dig".
Rørbech: I modsætning til de der vampyr-typer, så er jeg jo en af de normale i universet og så så jeg også en parallel til Rosemary's Baby. Genial film, ikke? Og det var inspiration til min rolle. Der var mange paraleller.
Uncut: Det var helt bevidst at I ville lave en historie der var parallel til Rosemary's Baby?
Shaky: For det første ville jeg gerne i nummer to historien, have at det skulle være en kvinde der havde hovedrollen. Og så ville vi have forskellige elementer, f.eks. Nikita ind over. Hun skulle så være en kvinde der skulle føde Ricos barn. Det første draft var måske lidt mere psykologisk og vi bevægede os lidt væk fra genren. Men så kunne der godt være lidt flere guns i den og vi endte så med at skrive den om. Men der er jo klippet meget væk og det er kun halvdelen af historien der er med, så nu er den skåret ned så den passer ind i det her miljø.
Uncut: Men paranoiaen er der stadig væk i dette segment. Lægen der er meget forstående, men alligevel er en del af sammensværgelsen.
Shaky: Ja, den skulle vi beholde.
Rørbech: Og samtidig så skulle vi også, have en masse fis og ballade. Men når vi nu var smadder trætte og optog om natten, så nåede jeg ligesom ud over en eller anden grænse, og så blev man bare ved. Så var der nogen af de ting som Shaky ville have en til at gøre, som var planlagt ret snedigt, for man var blevet lidt svag. Så sagde man: "Ok, så gør jeg det". Jeg kan huske f.eks. det opgør de har ude ved villaen, hvor hun spyer vand ud i hovedet på ham (Rico) og han dør, hun drikker vievandet selv og får den her abort. På det tidspunkt var klokken halv ti om formiddagen. Lyset var afskærmet med sorte plastiksække og sminkøren var bare gået hjem. Og der løb en runner rundt efter mig med en forstøver til sved. Og så måtte jeg bare finde ud af hvordan laver sådan en abort. Så jeg fandt noget teaterblod og puttede ned i en pose, og så ned i bukserne og på "nu" så hev vi det ud. Men der var jo kun et par bukser fordi det var en lowbudget film.
Stegler: Jeg kan huske at jeg må have ligget og sovet, for det kørte på skinner så jeg kunne godt lige slappe lidt af, når jeg ikke sad og styrrede vindmaskiner eller noget andet. Da jeg så scenen, på den lille monitor vi kigger på, tænke jeg bare: "Nå, vi finder ikke noget distributionsselskab". Fordi det var lige på grænsen.
Rørbech: Nu har vi jo lavet den her film, ikke? Og der var blod hele tiden, sådan noget med hjerne-masse op over vægen og der er simpelthen ikke grænser for hvor meget blod der er. Og i samme øjeblik at der var en kvinde som klemte en blodpose mellem benene så var alle mændene bare chokerede. Det syntes jeg var lidt sjovt.
Stegler: Der blev brugt 12 liter blod i alt og det er meget.
Fremmed journalist: Det føltes som mere.
Stegler: 1 liter kan du få 5 ud af, så det blev 50 ialt.
Rørbech: Universet var så grotesk at når jeg lå og drømte når jeg sov, så drømte jeg også om alle de her vampyrer. Man var virkelig inde i universet. Fordi arbejdsprocessen var så bizar at man blev fuldstændig optaget af den.
Stegler: Men det var til spillernes fordel at vi optog over så lang tid. Det var ikke bare sådan at vi kørte i 14 dage. Vi har haft 21 ugers samlede optagelser. Det var 7 dage, 9 dage, 8 dage, 10 dage, 14 dage, 10 dage, en weekend. Og så 4 uger. Karin har ikke været med i hele processen, men det var sådan at der var en lang periode. Det var til spillernes fordel at de har haft den tid til at komme ind i rollen. Eftersom vi har optaget en uge og så vendt tilbage 14 dage efter. Det var vildt imponerende.
Shaky: Og så kom de tilbage 14 dage efter og skulle klippes og have blod i hovedet. Når man så spiste frokost så var man omringet af vampyrer med blod over det hele, for de kunne jo ikke tage sminken af. så havde de tænder og kontaktlinser.
Villum Jensen: Efter en aften hvor jeg skulle køre hjem alene og jeg havde drukket øl hele aftenen. Det var så lyse øl. Jeg måtte godt køre bil, men jeg lugtede af øl. jeg skulle lige nå at sove en time inden jeg skulle møde på det andet job, så jeg kunne ikke nå at blive sminket af. Så jeg havde blod i hovedet og på halsen. Så jeg begyndte at grine. Hvis jeg nu var blevet stoppet af politiet, indsmurt i blod og lugtede af øl. Det gjorde jeg desværre ikke.
Uncut: Har du (Shaky) andre projekter i ovnen?
Shaky: Det har jeg selvfølgelig. Det er sådan noget amerikansk noget om en rockabilly type der er helt vild med Chuck Berry. Han tror selv at han kan spille, men det er han ikke særlig god til. Han arbejder så på barer og sådan. Jeg skriver den sammen med Lars (C. Detlefsen) som jeg også skrev Nattens engel med. Gutten bliver så rodet ind i noge med nogle gangstere fra Hamburg. Vi vil gerne bruge spillere fra tyskland og det skal også være en storby. Det skal være Coen brødrene møder Sergio Leone. Nu skal vi have en god historie. Rent visuelt så glæder jeg mig, for jeg har så meget endnu som jeg kan anvende.
Uncut: En anden interessant ting ved Nattens engel er jo film-referencerne. Det er jo sjældent for Danmark at der produceres "filmfreak" film hvor man kan sidde og "spotte" referencerne, i Nattens engel f.eks. Near Dark eller Fright Night. Man fornemme at det er sådan en film som du selv ville kunne lide at se.
Shaky: Fright Night var jo en af de store vampyr-film i 80'erne som jeg var helt vild med. Men mine nye film bliver lidt pænere. Jeg kan godt lide at arbejde med ultra-nærbilleder. Sådan én som Sam Raimi syntes jeg er fantastisk.
Uncut: Du tror ikke at du vil sælge ud på et eller andet tidspunkt? Du tror selv på at du kan bibeholde nerven og kontrollen? Hvis du nu fik tilbudt at lave den her dyre, store, men pæne film?
Shaky: Hmm.. Nej. Jeg vil jo gerne være med i historien. Jeg vil gerne være med til at skabe historien. Jeg tror at jeg ville have meget svært ved at gå ind og filmatisere en andens ideer, fordi det er normalt kun manuskriptforfatteren der fuldt ud forstår sin ide. Så jeg har rimelig mange projekter som er igang med at blive søsat. Så vi har Go Johnny Go og så har vi en børnefilm, en eventyrfilm, om en dreng som Steen i Steen og Stoffer, som har en fantasifigur, som er en ridder. Og ridderen tager ham så med ind i sin fantasi-verden som skal være Tolkien inspireret, med trolde og Jætter.
Uncut: Er der lidt Peter Jackson der?
Shaky: Ja. Sådan lidt Legend agtigt og Willow. Det vil blive en meget dyr film. Og så har vi en romantisk film, i stil med Da Harry Mødte Sally, som vi er i gang med at skrive, sådan stille og roligt om unge mennesker i 30erne som har problemer med kæresten. Den skal foregå i københavn. Man er jo facineret og min filmsmag er jo meget bred. Så der er plads til masser af inspiration. Lige nu ligger mit hjerte tæt på Go johnny Go, fordi vi har skrevet den, og vi ville gerne udnytte muligheden for at lave en moderne western.
Uncut: Hvordan med censuren? Det virker som om der er noget der er klippet ud af Nattens engel. Var det for at I kunne få en distributør?
Shaky: Ja. Vi klippede det selv ud. Vi håber på at få en DVD-udgivelse hvor vi kan lægge alle fra-klippene som ekstra materiale. Hele processen startede med "no money", der efter kom der lidt, og så igen lidt mere. Og så må man jo også tænke på investorerne.